Her er vi foran hotellet, Alpine hotel i Nuwara Eliya. Vi var særdeles lettede og veltilfredse, da vi ankom til hotellet. Det var et gammelt hotel, bygget i en gammel engelsk stil, hvilket var typisk for hele byen. Vi fik loftsværelset, hvilket skulle være hotellets bedste, det var i 2 etager og mindede lidt om en alpehytte, her var rent og pænt og ingen fugt:)
Under aftensmaden i hotellets restaurant følte vi os hensat til de gode gamle dage med Halløj på badehotellet, tjenerene var klæde meget engelsk, her var en klar rang orden i personalet og indretningen var fra da brunt var flot. Vi fik suppe, steg og is, 60 kr for en 4 retters middag, akkompagneret af evergreens på gebrokkent engelsk af enlig midaldrende fyr på elektrisk orgel. Hele scenariet virkede en smule pinligt eftersom vi ikke var mange gæster.
Efter en god nattesøvn, tog vi til Victoria park.
Her brugte vi formiddagen på gåtur og turens første legeplads.
På vej tilbage til hotellet, ville vi købe lidt frokost med fra en bod i vejkanten, vi købte 3 samosaer til 30 rupees, hvilket svarrer til 1,5 kr... De blev pakket ind i dette håndskrevne papir.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar