Køreturen fra Unawatuna til Ella

Vi havde hyret en chauffør til at køre os fra Unawatuna til Ella.

Vi havde ikke nået at besøge en skildpaddefarm under vort ophold. Chaufføren kørte os lige forbi en og vi kunne lige nå et besøg.

På farmen der var en del af en internationalt samarbejde var 5 af de 7 havskildpadde arter i verden repræsenteret. De største kunne blive op til 2 m lange og veje 200 kg.

Vi så nogle små unger der var udklækket dagen før. Ungerne var der kun ganske få dage inden de blev sluppet ud i naturen igen. Æggene samles på de nærliggende strande om aftenen, da lokal befolkningen samler dem med henblik på at spise dem.

Undervejs igen fik vi også set de berømte pælefiskere. Guiden fortalte at de fiskede fisk om morgenen og igen om aftenen. I løbet af dagen var det turister der blev fisket efter. Vi havde da heller ikke holdt længe for at tage et billede, før en mand kom løbende for at indkræve penge.

Der var mange idylliske fiskerbyer med flotte sandstrande og grønt krystalklart vand.

Chaufføren fortalte undervejs om de politiske strømme i landet, herunder det nyligt afholdte præsidentvalg og forestående parlamentsvalg.

Denne ø var ejet ef en udlænding. På købstidspunktet var det ikke en ø men en strandgrund. Havet havde ædt den omkringliggende strand.

På sydspidsen af Sri lanka kørte vi forbi et tempel. Dette skilte sig ud ved at have både hinduistiske og buddhistiske templer på samme grund. Til venstre på billedet ses det hinduistiske tempel, der var mere end 1000 år gammelt. På grunden gik også 2 elefanter.

Da vi havde passeret Tangalle som den sidste kystby drejede vi ind i landet.

Flere steder langs ruten var der små boder ofte i forbindelse med folks huse.
Til højre ses en af mange boder der solgte Curd. Dette var en yoghurt lavet på vandbøffelmælk,

Det var slående hvor grønt og frodigt der er på hele Sri Lanka. Selv om det i lavlandet var lige under 30 grader var der masser af vandløb og søer. Alle med en fantastisk flora og fauna.

 Efter vores besøg i Udawalave Nationalpark begyndte vi at kunne skimte bjergene i det fjerne.

Under køreturen fortalte chaufføren også om sin oplevelse af tsunamien i 2004. Det var en meget rørende fortælling af en mand der stadig var meget påvirket. Det der undrede ham var at man havde vidst det på forhånd i andre lande, men ikke på Sri Lanka og ihverfald  var et helt folk ikke blevet informeret.

Da vandet begyndte at trække sig tilbage som forberedelse på den kommende bølge havde turisterne flygtet ind i landet (her er mange japanere) mens lokal befolkningen havde udnyttet at der var fisk og koraller der pludselig kunne nås til bens. Bølger op til 20 meters højde havde ramt sydkysten op til flere gange. Alt var blevet udslettet og hele byer langs kysten var bygget op på ny.
På trods af alt dette kunne han finde trøst ved at ulykken var sket på en helligdag, så børn, der normalt ville havde været i skole ofte placeret langs stranden havde fri.
Der er nu etableret et varslingssystem.

Lige før vi nåede Ella (der betyder vandfald på Sri lansk), så vi et kæmpe vandfald.
Man blev helt rundtosset ved de høje bjerge der tårnede sig op omkring en.

Bemærk de små mennesker i bunden af billedet.