Da vi ankom til Udawalawe nationalpark, fik vi tildelt en Jeep med en ung chauffør og en lige så ung guide, fælles for dem var at de var meget ihærdige og gerne ville vise os en hel masse, men deres engelsk kundskaber var meget ringe.
Vi så masser af elefanter undervejs, voksne som unger og vi var indimellem meget tæt på, kun 3-4 meter fra dem. Det var utroligt spændende. Parken har den største bestand af elefanter på øen, her er omkring 500-600 individer.
Vi mødte massevis af dyrearter undervejs bl.a ræve, hjorte, bøfler, leguaner, elefanter, krokodiller og aber. Jeg tror de eneste dyr vi ikke kunne opdrive undervejs, var de sky leoparder, der gemte sig godt.
Her var også et rigt fugleliv, vi så bla ørne, papegøjer, storke, pelikaner, smukke små grønne biædere og masser af påfugle undervejs.
Vi så 3 krokodiller, her kom drengerøven rigtig op i chaufføren, der var ved at køre ned i mudderet, hvor den forrige vogn var ved at sidde fast, vi bad ham i stedet bakke tilbage, vi kunne godt komme på bedre måder at ende turen i parken på, end at sidde fast lige netop der.
Her stoppede vi, da der kom en stor flok aber forbi, jeg tror der kom små 20 aber der krydsede vejen lige foran jeepen for alle at hoppe op i træet her.
Vi stoppede efter ca 3 timers tur i parken, vi havde stadig 3-4 timers kørsel før vi ville nå frem til Ella, hvor vi skulle tilbringe de næste dage. Vi havde haft en rigtig god tur i parken og var alle glade og tilfredse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar