Nuwara Eliya

 Her er vi foran hotellet, Alpine hotel i Nuwara Eliya. Vi var særdeles lettede og veltilfredse, da vi ankom til hotellet. Det var et gammelt hotel, bygget i en gammel engelsk stil, hvilket var typisk for hele byen. Vi fik loftsværelset, hvilket skulle være hotellets bedste, det var i 2 etager og mindede lidt om en alpehytte, her var rent og pænt og ingen fugt:)

Under aftensmaden i hotellets restaurant følte vi os hensat til de gode gamle dage med Halløj på badehotellet, tjenerene var klæde meget engelsk, her var en klar rang orden i personalet og indretningen var fra da brunt var flot. Vi fik suppe, steg og is, 60 kr for en 4 retters middag, akkompagneret af evergreens på gebrokkent engelsk af enlig midaldrende fyr på elektrisk orgel. Hele scenariet virkede en smule pinligt eftersom vi ikke var mange gæster.

 Efter en god nattesøvn, tog vi til Victoria park.
Her brugte vi formiddagen på gåtur og turens første legeplads.

På vej tilbage til hotellet, ville vi købe lidt frokost med fra en bod i vejkanten, vi købte 3 samosaer til 30 rupees, hvilket svarrer til 1,5 kr... De blev pakket ind i dette håndskrevne papir.

Togtur fra Ella til Nuwara Eliya

Efter 3 lange dage i Ella, skulle vi endelig videre.
Vi havde hjemmefra bestilt togbilletter fra Ella til Nuwara Eliya. Dette var af flere beskrevet som en kæmpe oplevelse. Udsigten skulle være fantastisk. Det kostede ikke meget og man blev opvartet undervejs, med kolde klude, mad, drikke mv.

 Togturen strakte sig over 65 kilometer i bjergene, men var estimeret til 3 timer.

Flere steder skal tog passere hinanden og dette kunne nemt afføde ventetider på halve til hele timer, da der kun er et spor.

Der gik kun toge få gange dagligt fra Ella, hvilket gjorde at stationen og skinnererne oftere blev brugt til spadsereture. Således kom flere gående til og fra stationen, mens vi ventede på toget.

 Billederne vi tog undervejs, kan på ingen måde retmæssigt vise de sceneri vi så undervejs. Især begyndelsen på turen bød på storslåede bjergformationer, brusende vandfald og enorme kontraster.

Man kunne vælge om man ville sidde indenfor eller udenfor.

Alva og Adam tilbragte den første time udenfor og iagttog livligt køreturen. Alva havde derefter fået nok og lagde sig til at sove for resten af turen. Liva blev lettere køresyg af den ret bumlede tur på skinner.

Så vi nærmede os Nuwara Eliya begyndte vi at se flere og flere af de for Sri Lanka berømte te marker.

Flere slugter og tunneller bød køreturen også på. Overalt er der grønt og frodigt.

Mangfoldigheden af træer, buske og andre planter var også bemærkelsesværdig. Det var sjovt at observere, hvorledes beplantningen ændrede sig langs køreturen.

Vi begyndte i 1000 meters højde i Ella og sluttede i Nuwara Eliya som ligger i 1900 meters højde.

Da vi ankom til Nuwara Eliya, var temperaturen faldet mærkbart, hvilket næsten var en befrielse og vi var næsten på højde med skyerne.

Ella

Vel ankommet til guesthouse Shadow Inn i Ella i mørket, efter en lang dag på vejen.

Første møde var mere idyllisk af navn end udseende. Værtsparret var umådeligt imødekommende og smilende.
Værelset mødte os med en klam indelukket stank, blandet med mug på væggene.

Hjemveen satte straks ind. Vi havde dog ændret rejseplaner og købt os 3 nætter her.

Alva fandt dog en glæde i nyfundne venner. De kunne ikke snakke sammen, men legede skole, så film og tegnede.

Hendes fantasi hjalp også godt til, da hun kørte meget på motorcykel, sammen med sine usynlige ven " usynlig Susanna".

Der blev dog også tid til lidt hygge på værelset.

 Ella, beliggende i 1000 meters højde bød på en fantastisk udsigt. Uden for byen var mange vandfald og flotte vandreture. Dette gjorde vi dog ikke stor brug af.

Ella var samtidigt også en beskidt lille by, med få primitive butikker og restauranter.

Mange beskrev det som et backpacker sted. Stedet bar også præg af fattigdom.

Området bar præg at en enorm stigning i turisme. Mange huse byggede til iform af ekstra værelser elle hele etager for at kunne rumme turister. Ved aftentide når toget kom ind, kom backbackerne rundt og ledte efter logi. Således blev vores guesthouse fyldt hver aften, for at tømmes igen om morgenen.

Nationalparken Udawalawe

 Da vi ankom til Udawalawe nationalpark, fik vi tildelt en Jeep med en ung chauffør og en lige så ung guide, fælles for dem var at de var meget ihærdige og gerne ville vise os en hel masse, men deres engelsk kundskaber var meget ringe.

 Vi så masser af elefanter undervejs, voksne som unger og vi var indimellem meget tæt på, kun 3-4 meter fra dem. Det var utroligt spændende. Parken har den største bestand af elefanter på øen, her er omkring 500-600 individer.

Vi mødte massevis af dyrearter undervejs bl.a ræve, hjorte, bøfler, leguaner, elefanter, krokodiller og aber. Jeg tror de eneste dyr vi ikke kunne opdrive undervejs, var de sky leoparder, der gemte sig godt.

 Her var også et rigt fugleliv, vi så bla ørne, papegøjer, storke, pelikaner, smukke små grønne biædere og masser af påfugle undervejs.

 Vi så 3 krokodiller, her kom drengerøven rigtig op i chaufføren, der var ved at køre ned i mudderet, hvor den forrige vogn var ved at sidde fast, vi bad ham i stedet bakke tilbage, vi kunne godt komme på bedre måder at ende turen i parken på, end at sidde fast lige netop der.

 Her stoppede vi, da der kom en stor flok aber forbi, jeg tror der kom små 20 aber der krydsede vejen lige foran jeepen for alle at hoppe op i træet her.

 Vi stoppede efter ca 3 timers tur i parken, vi havde stadig 3-4 timers kørsel før vi ville nå frem til Ella, hvor vi skulle tilbringe de næste dage. Vi havde haft en rigtig god tur i parken og var alle glade og tilfredse.

Køreturen fra Unawatuna til Ella

Vi havde hyret en chauffør til at køre os fra Unawatuna til Ella.

Vi havde ikke nået at besøge en skildpaddefarm under vort ophold. Chaufføren kørte os lige forbi en og vi kunne lige nå et besøg.

På farmen der var en del af en internationalt samarbejde var 5 af de 7 havskildpadde arter i verden repræsenteret. De største kunne blive op til 2 m lange og veje 200 kg.

Vi så nogle små unger der var udklækket dagen før. Ungerne var der kun ganske få dage inden de blev sluppet ud i naturen igen. Æggene samles på de nærliggende strande om aftenen, da lokal befolkningen samler dem med henblik på at spise dem.

Undervejs igen fik vi også set de berømte pælefiskere. Guiden fortalte at de fiskede fisk om morgenen og igen om aftenen. I løbet af dagen var det turister der blev fisket efter. Vi havde da heller ikke holdt længe for at tage et billede, før en mand kom løbende for at indkræve penge.

Der var mange idylliske fiskerbyer med flotte sandstrande og grønt krystalklart vand.

Chaufføren fortalte undervejs om de politiske strømme i landet, herunder det nyligt afholdte præsidentvalg og forestående parlamentsvalg.

Denne ø var ejet ef en udlænding. På købstidspunktet var det ikke en ø men en strandgrund. Havet havde ædt den omkringliggende strand.

På sydspidsen af Sri lanka kørte vi forbi et tempel. Dette skilte sig ud ved at have både hinduistiske og buddhistiske templer på samme grund. Til venstre på billedet ses det hinduistiske tempel, der var mere end 1000 år gammelt. På grunden gik også 2 elefanter.

Da vi havde passeret Tangalle som den sidste kystby drejede vi ind i landet.

Flere steder langs ruten var der små boder ofte i forbindelse med folks huse.
Til højre ses en af mange boder der solgte Curd. Dette var en yoghurt lavet på vandbøffelmælk,

Det var slående hvor grønt og frodigt der er på hele Sri Lanka. Selv om det i lavlandet var lige under 30 grader var der masser af vandløb og søer. Alle med en fantastisk flora og fauna.

 Efter vores besøg i Udawalave Nationalpark begyndte vi at kunne skimte bjergene i det fjerne.

Under køreturen fortalte chaufføren også om sin oplevelse af tsunamien i 2004. Det var en meget rørende fortælling af en mand der stadig var meget påvirket. Det der undrede ham var at man havde vidst det på forhånd i andre lande, men ikke på Sri Lanka og ihverfald  var et helt folk ikke blevet informeret.

Da vandet begyndte at trække sig tilbage som forberedelse på den kommende bølge havde turisterne flygtet ind i landet (her er mange japanere) mens lokal befolkningen havde udnyttet at der var fisk og koraller der pludselig kunne nås til bens. Bølger op til 20 meters højde havde ramt sydkysten op til flere gange. Alt var blevet udslettet og hele byer langs kysten var bygget op på ny.
På trods af alt dette kunne han finde trøst ved at ulykken var sket på en helligdag, så børn, der normalt ville havde været i skole ofte placeret langs stranden havde fri.
Der er nu etableret et varslingssystem.

Lige før vi nåede Ella (der betyder vandfald på Sri lansk), så vi et kæmpe vandfald.
Man blev helt rundtosset ved de høje bjerge der tårnede sig op omkring en.

Bemærk de små mennesker i bunden af billedet.

Alvas fødselsdag

Alva blev fejret hele dage på hendes fødselsdag.

Om formiddagen tog vi ind til Galle. Dette var en gammel by. Portugiserne byggede et fort her tilbage i 1500 tallet. I 1600 tallet blev det overtaget af hollænderne indtil briterne overtog det omkring 1850. Den gamle bydel eksisterer stadig med borgmure omkring, Galle Fort,  og mange gamle flotte bygninger.

 Da vi havde været inde i Galle havde der været rengøring på værelset og med blomster var der skrevet tillykke til Alva.

Igen til aftensmad havde de dækket et smukt bord med blomster og fødselsdags hilsen.

Da vi havde spist overraskede de os med en stor flot fødselsdags lagkage. Alva lagde et stykke på sin tallerken, inden hun gik ind på værelset og spiste en pandekage. Hun ville ikke skuffe dem ved at sige at hun ikke kunne lide deres kage.

Hun inviterede et ældre dansk ægtepar, som vi havde mødt aftenen før, på kage.
Således sluttede en hyggelig dag.

Unawatuna

Vel ankommet til Unawatuna.
Skrækken var stor da vi kom kørende ned af en smal bumpet grussti. Vi diskuterede hvor meget man mon kunne opnå med fotoshop og vidvinkel.

De små butikker, restauranter og hoteller vi kørte forbi var ikke appetitvækkende.

Heldigvis var vores hotel meget fint og pænt.
Det lå helt ud til vandet.
Det er vores værelse, der ses i bunden til højre ved Liva og Louise.

På vej ned til Unawatuna stranden gik vi af en lille grusvej. Inde i en af haverne fik Louise øje på en stor leguan. Lidt for spændende og naturligt for Louise.

Stranden er desværre blevet bygget til med restauranter og hoteller helt ned til vandkanten. Der var fyldt med mennesker også mange unge sri lankanere benyttede sig af stranden og hyggede sig. Udsigten var dog flot, sandet gyldent og vandet krystal klart i en flot grøn farve.

Endelig blev det den 17. februar og dermed Alvas fødselsdag.
Hun blev vækket med sang, ballonner, guirlander og flag som Louise havde medbragt.

Alva var så heldig , så der udover gaver fra os også var gaver og flotte kort fra mormor, farmor og Mikka.

Alva blev meget glad for det hele.