Elefantbørnehjemmet

 Vi tog tidlig morgen afsted fra Kandy for at nå Elefantbørnehjemmet inden det blev alt for varmt og uudholdeligt at gå rundt i solen. Vi valgte at tage til Pinnewala, som er offentligt ejet. Der var masser af mindre steder på vejen, der var billigere, hvor man kunne give elefantungerne flasker, bade dem og ride ture på dem, men vi ville hellere se dem i et mere naturligt miljø.

  

Da vi ankom til børnehjemmet hvor der var mellem 50 og 60 elefanter i alle størrelser, skulle vi igen betale som udlændinge. Adam blev dog spurgt om han havde medbragt sit pas. Hvis han kunne bevise at han var født på øen kunne han komme ind som lokal. 

 Inde på børnehjemmet blev vi til vores overraskelse mødt af elefanterne. Vi havde regnet med at der var elefanter, men ikke at de gik frit omkring. Man kom op af en lille bakke og her ventede så alle elefanterne. Der var kun sten med store mellemrum der angav en grænse hvor elefanterne skulle blive bag. Der gik dog også elefanter rundt andre steder på pladsen og imod vores antagelse kom elefanterne op og man blev opfordret til at røre ved dem. Dette ville Alva gerne prøve, da hun så mange andre gøre dette. Elefanten kvitterede ved at rykke i min rygsæk, da vi prøvede at gå videre. Enkelte turister gik også rundt inde på deres område.

 Desværre var der også en indhegning, hvor 2 små elefantunger gik. Her kunne man købe en billet, hvorefter man kunne få lov til at give ungerne sutteflasker, mens de første 100 tog billeder. Vi var lidt i tvivl om hvilket princip der afgjorde hvor meget mælk, ungerne skulle have. Antal solgte billetter eller tørst.

Klokken 10 begav vi os ud fra børnehjemmet og gennem den lille by ned til floden. Dette da alle elefanter hver dag gik gennem byen og ned til floden for at bade. Det var et utroligt syn at se alle elefanterne komme gående gennem byen. Butikkerne lukkede mens det stod på og trak skodder ned.

 Her er vi tilbage i Kandy